Find frem til os

Klatreklubben ligger i Hvalsøhallerne (Giraf-salen) eller hal 3

Adgang via Skolevej 5, 4330 Hvalsø

Vis på Google-map

Træningstider

Lørdagstræning

Hver lørdag, tjek dog altid kalenderen.

  • Junior- og familieklatring 10.00 til 13.00
  • Voksenklatring 13.00 til 17.00, eller når vi ikke gider mere. 
Tirsdagstræning

Træning for selvstændige og erfarne klatrere. For andre kræver det en speciel aftale med klubbens instruktører.

  • Hver tirsdag fra 18.30 til ca. 21.00
Fredag & Søndag
Træning for selvstændige og erfarne klatrere. Kun når mindst 2 medlemmer i overensstemmelse med vægvagtordningen åbner hallen. Husk at reservere hallen i forvejen.

OBS! HUSK AT TJEKKE KLUBBENS KALENDER!

   

Hvad koster det ?

Kontingentet for medlemskab i Klatreklubben Giraffen er helårligt og opkræves 1. marts hvert år. 

Børn u. 15 år ………………….............… 1200.- kr. om året. (Medfølgende forældre med fuldt voksen medlemskab koster 400.- )

Familie klatring 1 voksen plus 1 barn ........1600.- kr. om året.

Voksne 15 år+ ………………................… 800.- kr. om året.

Indmeldelsesgebyr …….................……… 100.- kr.


Nye medlemmer 

I modsætning til andre klubber behøver du ikke en fast klatremakker i Hvalsø klatreklub. Du kan bare møde op til træning, der er altid en at klatre med. 

Er du interesseret i at prøve om klubben er noget for dig, kan du melde dig ind i 3 måneder og prøve klubben. Dette gør du ved at oprette dig i klubmodul og vælge det rigtige kontingent for dig (se længere oppe på siden). Medlemskab er gældende fra kvittering for betaling er modtaget.

OBS børn skal være fyldt 7 år for at blive medlem!

Inden du kommer første gang, skal du kontakte næstformand Jan Petersen (jan@saxoharpoter.dk), så instruktørerne er klar til at modtage dig (og din familie) og introducere dig (jer) til klubben. 

Første gang du kommer taler du med en instruktør om du allerede har et sikringsbevis eller om du skal have et af klubbens sikringskurser til toprebsklatring. Sikringskurser ligger i forbindelse med træningen om lørdagen.

Regler for klatring i klubben:

- Som nyt medlem må du gerne klatre på den høje væg sammen med en som har et sikringsbevis. 

- for at sikre en anden klatrer på den høje væg, skal du have bestået et sikringskursus og have dit sikringskort tydeligt i selen. 

- Børn kan klatre på topreb uden sikringskursus 1 (topreb), såfremt en forælder eller anden person med ansvar for barnet, selv har minimum sikringskursus 1 (topreb) og står for sikring af barnet.

- Klubben har låneseler og lånesko i begrænset omfang. Du skal derfor selv anskaffe disse, snarest efter indmeldelse.

- Forsikring: Check at din private fritidsulykkesforsikring dækker ved klatring. Du klatrer på eget ansvar.